FBhidden

Youtube

Film og videoer til brug online, er ikke blot film og videoer til online brug.

Film og videoer til brug online, er ikke blot film og videoer til online brug.

Der er efterhånden et hav af forskellige sociale medier (SOME) og der kommer stadig flere til. Nogle er døgnfluer, og andre bidder sig fast både i os som private forbrugere og i erhvervsøjemed.

Jeg vil her forsøge at give et relativt kort overblik over de ideelle størrelser, format og længde til de forskellige Sociale – SOME platforme. Og selvfølgelig også de forskellige formater, som samme platform befordrer.

Det vigtigste parameter i forhold til dit valg af platform for din filmproduktion, er naturligvis din målgruppe. Er dem du ønsker at ramme på den pågældende platform. Her er et overblik over hvordan vi danskeres daglige forbrug af sociale medier fordelte sig i 2022

Kilde: Dansk Erhverv

De platforme jeg vil komme ind på er:

  • Facebook.
  • Instagram
  • LinkedIn
  • TikTok
  • Snapchat
  • Youtube
    • Google Ads og YouTube annoncering
  • Og sidst men ikke mindst, kommer jeg med mit bedste råd til hvilke versioner jeg anbefaler at tænke ind i din SOME videoproduktion.

Her er først lige et overblik, hvor du kan se de forskellige størrelser og formater i forhold til hinanden.

6 forskellige formater til some
Video formater til sociale medier/SOME

Facebook:

Facebook er desværre nok et af de sociale medier der har set sin storhedstid og er på vej ned igen. Man siger at de få under 40 år der er på Facebook, er der for at være i forskellige private grupper, eller fordi de har et Oculus VR headsæt.

Alligevel er det stadig et stærkt medie at kommunikere på (for os over 40). Rekrutteringssfilm og forskellige reklamer fungerer godt, og så er det et stærkt medie at vedligeholde sit community på.

Og hvilke formater snakker vi så, Lykke?

Hvis jeg starter med de organiske:

Story er en 15 sek. ”lang” video i 9:16, altså højkant. Her kan IKKE uploades undertekster, så hvis der siges noget vigtigt, skal dette tekstes grafisk på filmen. Gerne med lidt effekt, så det er interessant for seeren. Storyen er kun synlig for seeren i 24 timer, herefter skal den være gemt, hvis den stadig skal være tilgængelig. Fordelen er at du kan have en række korte storys (20-30 stk) og så kontinuerligt ligge dem op, så dit ”community” løbende bliver mindet om din eksistens og dine forskellige ydelser (Top of mind = tip of tongue).

9:16 til Facebook Story

Opslag på din ”væg” bliver der så længe du lader dem. Videoerne kan endda hurtigt søges frem, ved et klik på dit videoarkiv.

Her kan du bruge flere formater, men 1:1 eller 4:5, vil jeg mene, er de mest optimale her. Det mener jeg, da de giver plads til at seeren kan se noget af den indledende tekst, og stadig får en relativ stor videovisning.

1:1 til Facebook væg
4:5 til Facebook væg

Længden på disse Facebook vægopslag er svær at give et facit på. Generelt må de ikke være længere end du har godt indhold til. 30 sek. er fint, men det kan 90 sek. også være.

Du har mulighed for at uploade helt op til 2 timer, så det er i hvert fald ikke der begrænsningen er. Det vigtigste er som sagt, at du har styr på indholdet. Derudover er opbygningen også alfa omega, for at få succes på Facebook. Se mit opslag om film til Facebook for mere inspiration her til:

Annoncering på Facebook

Når vi taler annoncering på Facebook bliver det lidt mere kringlet.

Facebook-videoannoncer findes i en række forskellige formater, afhængigt af hvor de skal bruges (på mobil eller desktop). Generelt fylder vertikale videoer (4:5 og 9:16) samt kvadratisk 1:1 mest på skærmen og giver den bedste oplevelse, men der findes en række forskellige annoncetyper med hver sit anbefalede format. – Se formaterne ovenfor.

Se eventuelt Facebooks egen guide:

For at få den optimale effekt, vil de forskellige annonceformater på Facebook kræve, at du laver din video i flere forskellige formater, altså længder og beskæringer. Det er der naturligvis ekstra arbejde (og evt. omkostninger) forbundet med, men du har også muligheden for et bedre udbytte af dine annoncekroner, når du yder denne ekstra indsats.

Her er lidt eksempler forskellige videoannonce formater:

Stories: 9:16 og under 15 sekunder

Canvas annoncer (kun mobil): 1:1 eller 4:5 og under 2 timer ( Gerne meget under)

Karusselannoncer: 1:1 eller 4:5 under 30 sekunder, men op til 10 videoer

In-stream annoncer: (vises i Facebook Watch) 9:16 og 5-120 sekunder

Instagram:

Instagram blev opkøbt af Facebook i 2012. Siden er annonceringsmodulerne fusioneret, så det er nemt at markedsføre sig på begge platforme samtidig.

Efterhånden snakker vi mere og mere om ”Instagram first” da Instagram efterhånden har overhalet Facebook i interaktion og ROI. Det kan du også se i søjlediagrammet først i blogindlægget.

Organiske opslag på væggen ”feed” kan både være vandret, lodret og kvadratisk: 9:16, 16:9, 1:1 og 4:5. Instagram opslag kan være helt op til 2 minutter, men sørg for at tænke i underholdning og æstetik.

9:16 til Instagram Feed
16:9 til Instagram feed
1:1 til Instagram Feed
4:5 til Instagram feed

Stories: 9:16 og under 60 sek. (blev forlænget fra 30 sek. i efteråret 2022)

Annoncering på Instagram:

Selvom Instagram annoncering ofte er et led i Facebook annoncering, kan du også annoncere på Instagram alene. Annoncer skal være samme format som de organiske opslag, det vil sige 16:9, 1:1 og 4:5. Karruselannoncer skal være kvadratiske (1:1).

LinkedIn:

Jeg har lavet et separat blogindlæg udelukkende om film til LinkedIn.

I forhold til formater, altså størrelse og længder er der lidt færre muligheder på LinkedIn.

Efter min mening er den optimale størrelse 1:1, men du kan også bruge nogle af de andre størrelser, altså 9:16, 5:4 eller 4:5. Hvad du ønsker, kan komme an på hvilke andre platforme du ønsker at uploade filmen til, men også hvor meget tekst du ønsker at seeren skal have i billedet ved visning i hhv. bredformat og på højkant (Om de holder mobilen vandret eller lodret).

1:1 til LinkedIn opslag
9:16 til LinkedIn opslag
4:5 til linkedIn opslag

Filmen kan være op til 10 minutter. Men hvis du vil være sikker på at dine seere hænger ved til enden, skal du nok tænke den noget kortere. Vær også her opmærksom på AIDA, eller en lignende opbygning, så du fanger seeren fra starten og husker en CTA.

LinkedIn annoncering

LinkedIn tilbyder tre forskellige annonceformater: lodret, vandret og kvadratisk. Lodrette videoer skal være i formatet 9:16, mens vandrette skal være 16:9. De kvadratiske skal naturligvis være 1:1.

Når du annoncerer på linkedIn gælder samme formater som ved organiske opslag.

Tiktok:

Alderen på den målgruppe du kan ramme på Tiktok, er lidt lavere end på de øvrige medier. Så arbejder du udelukkende med B2B, er det nok ikke det medie jeg vil anbefale. Men er du ude i at inspirere unge til, på et tidspunkt, at søge ind på en erhvervsskole, efterskole, eller købe specifikke produkter, så er du landet det rigtige sted.

Her er link til ads manager på Tiktok:

Der er flere forskellige annoncetyper på tiktok, men her er størrelser og specifikationer på både annoncer og organiske opslag: Videoformat: 9:16, 1:1 eller 16:9. Længden 5-60 sekunder, men da de unges opmærksomhed kan være svær at fastholde, anbefaler jeg omkring 15 sekunder, og så må filen max være 500 MB.

Når du uploader film til TikTok, er # alfa omega for at få god spredning. Vælg de der er relevante for dit budskab – gerne nogen der trender, og helst omkring 6 stk, for optimal eksponering.

Snapchat

Organiske Snapchats er ofte skudt i øjeblikket direkte med mobilen, men der kan dog også uploades præproducerede film. Formatet her er altid højkant, altså 9:16.

Det samme format gælder annoncer på snapchat, altså 9:16. Varigheden afhænger af om det er en kort non-skippable annonce, her snakker vi 3-6 sekunder. En fuld længde annonce er 7-180 sekunder, og her kan de første 6 sekunder ikke skippes.

Her kan du læse mere om Snapchat for business:

YouTube

Det mest brugte format på Youtube er 16:9. Dog kan Youtube også afspille 4:3. Hvis der uploades andre formater afspilles disse også, men med ”bjælker” ved det der mangler til standardformatet.

Som standard kan du uploade film på op til 15 minutter på Youtube. Dog kan du let verificere din kanal, og herefter få lov til at uploade film helt op til 12 timer…. Så kan du vise dine seere hvordan maling tørrer… meeen tænk i dit formål og mål, så sørg for at indhold og længde passer til målgruppen og mediet……. (Hvornår har du sidst set 12 timer på Youtube 😳 – Med mindre det er baggrundslyde at sove til)

Se mere om hvordan du bedst muligt optimerer dine film på Youtube her:

Google Ads og YouTube annoncering

Her er et skema fra Youtube, med en oversigt over de forskellige annonceringsformater – så er det bare at slå sig løs

Kilde:YouTube

Men hvilke formater anbefaler du så at jeg tænker ind i min SOME videoproduktion?

Jeg tænker at når du alligevel er i gang med at filme og klippe, så lav dine film i fælgende formater:

  • 16:9 fuld længde til Youtube organisk. Sørg for at optimere og undertekste, for fuld SEO værdi. Det er også denne du indlejrer på din hjemmeside.
  • 9:16 til Facebook og Instagram Story (15/30 sek). Lav gerne flere forskellige så du får så meget som muligt ud af dit content
  • 1:1 til Facebook, Instagram og LinkedIn opslag. Evt både i fuld længde og kortere versioner.

Her kan du se en CASE jeg har lavet, om en reklameproduktion til TV, Instagram, Facebook og Youtube

Husk AIDA. Fang seerens opmærksomhed i starten, og husk at fortælle dem hvad du ønsker han/hun gør til sidst. Tal til deres mavefornemmelse – Det er altid Human2Human, uanset om vi snakker B2B eller B2C.

Og HUSK at uploade din filme DIREKTE til alle platforme, frem for at dele link mellem disse. Hvorfor, kan du læse mere om her:

Rigtig god fornøjelse med dine online videoer.

Med venlig hilsen/ Best regards

ISOfilm

Hvordan får jeg min film ud at leve?

Nu har du fået produceret en film, og det er tid til at den skal ud og leve.

Men hvor og hvordan gør man så bedst det.

Det vigtige er at få filmen uploadet og delt på den rigtige måde, på de rigtige platforme.

Inden du gik i gang med at producere din film, lagde du muligvis en strategi for hvilke(n) platform den var tiltænkt primært, men derfor kan de jo også bruges andre steder.

Her er nogle af de platforme og medier hvor der vil være en virkelig god ide at ligge din film:

Facebook:

Upload din film direkte til facebook. Brug ikke link fra Youtube, men upload direkte via Facebooks egen platform, og HUSK at uploade din .srt undertekstfil sammen med filmen. Her er en guide i hvordan.

Tænk evt. både i Story, organisk og sponsoreret (betalt)

Og så er det en virkelig god idé at tagge løs… Altså sørg for at tagge de mennesker og firmaer der har været en del af produktionen. Både de der medvirker i filmen, og Bente, der serverede den fantastiske frokost, og selvfølgelig også meget gerne os, ISOfilm, hvis det er en film vi har været med til at producere.

Hvis du vil vide mere om hvordan du producerer en film der rammer skarpt på facebook, så se med her.

LinkedIn:

Upload din film direkte til LinkedIn. Brug ikke link fra Youtube, men upload direkte via LinkedIns egen platform, og HUSK at uploade din .srt undertekstfil sammen med filmen. ( Der er et link til en guide 8 linjer oppe)

Her er en betydelig mere detaljeret guide i videoer til LinkedIn fra A-Å

Og så er det igen en virkelig god idé at tagge løs… Altså sørg for at tagge de mennesker og firmaer der har været en del af produktionen. Både de der medvirker i filmen, og Bente, der serverede den fantastiske frokost, og selvfølgelig også meget gerne os, ISOfilm, hvis det er en film vi har været med til at producere.

Det er også en god idé at bruge de relevante #. Både i forhold til indholdet i filmen, samt jeres virksomhed og samarbejdspartnere på produktionen.

Youtube:

Ud over at du kan bruge et link til din film på Youtube, i din mail eller i en IFrame på din hjemmeside, så er Youtube et af de medie der giver mest SEO værdi. Her er en mere udførlig guide i at få bedst mulig SEO værdi via dine film på Youtube: https://www.isofilm.dk/tips-og-tricks/youtube-videoer-faa-mere-ud-af-dem-med-optimering/

Og her er guiden til det med underteksterne: https://www.isofilm.dk/seo/undertekster-til-facebook-og-youtube/

Mailsignatur:

Din e-mail ryger ud til rigtig mange mennesker…. Prøv bare at gå i din sendt post og se en uge tilbage. Så et nemt sted, så få lidt ekstra opmærksomhed til din film, er at ligge et link til den her.

Du kan gøre det enten blot som tekstlink, eller som et billede der er klikbart. Hvis du bruger billedet, vil det være rigtig godt at indsætte en grafisk playknap på billedet, samt evt. en tidslinje der viser hvor lang filmen er i bunden af filmen. Det øger klikraten betragteligt, at seeren på forhånd ved at der er tale om en film, og hvor lang tid den varer.

Hjemmeside:

At din film skal på din hjemmeside er vist nærmest en selvfølge (afhængig af filmens type). Desværre oplever jeg stadig af og til kunder der, efter noget tid, ikke helt syntes at filmen har fået den opmærksomhed den fortjener på deres hjemmeside. Når jeg så dykker ned i det, ser jeg at filmen ikke er lagt på den primære landing page, eller endnu værre, at den blot ligger som et tekstlink ala ”Se vores film her”, uden nogle former for visuel attention grabber.

Personligt er jeg rigtig vild med at der laves en version af filmen uden lyd, som embeddes i hjemmesidens headder. Denne ”teaser” kan gøres klikbar, og det at der er et link til en decideret præsentations eller brandingfilm, kan yderligere fremhæves med en grafisk playknap (Lidt som jeg anbefaler i mailsignaturen)

Her er lidt ekstra tips til den optimale film på hjemmesiden: https://www.isofilm.dk/seo/video-paa-hjemmesiden/

Ud over overstående kan du også tænke i:

Intranet: Del den nye film med kolleger og medarbejdere, og få dem til at dele

SOME: Der er mange flere sociale medier end Facebook. Hvad med Snapchat, Twitter, Instagram mv…

Facebookgrupper der har interesse for dit brand/produkt: Vi producerede produktfilm for nogle landbrugsmaskiner. De fik flere tusinde likes og virkelig meget opmærksomhed, i grupper for landmænd og maskinarbejdere.

Nu har du lidt at gå i gang med – Så er jeg sikker på at din film får den positive opmærksomhed den fortjener.

Med venlig hilsen/ Best regards

ISOfilm

nb. Vil du blive bedre til selv at producere dine film, så er vores videokursus måske noget for dig. Se mere her.

Er dit videoindhold tilgængeligt for alle? WCAG 2.1

Er dit videoindhold tilgængeligt for alle? 

I 2020 trådte WCAG 2.1 i kraft for alle offentlige hjemmesider. WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines, som direkte oversat betyder “Tilgængelighedsretningslinjer for Internet indhold”

På dansk drejer det sig om noget så frækt som ”Lov om webtilgængelighed” – ”LOV nr. 692 af 8. juni 2018” Det handler kort sagt om, at alle film på offentlige hjemmesider fremadrettet skal undertekstes, så f.eks. hørehæmmede eller personer med andre kognitive lidelser også har adgang til indholdet.

Men hvad betyder WCAG 2.1 for dig?

Hvis du er i det offentlige og af og til deltager i projekter, hvor I får produceret film, så er det fremadrettet vigtigt, at du sørger for at få undertekstning med i den indledende tilbudsfase.
Det er nemlig en god idé at tænke underteksterne ind i projektet fra starten – både fordi det er lettere at lave når det er tænkt ind, men også for at I undgår en uhensigtsmæssig ekstraregning efterfølgende.

Generelt omhandler WCAG 2.1 ikke blot videoindhold, men det er den del vi hos ISOfilm videoproduktion er specialiserede i at hjælpe med.

Gælder WCAG 2.1 det kun det offentlige?

Nej, loven er også meget relevant for dig der er i det private, da der hviskes i hjørnerne om at den kan komme til at gælde kommercielle hjemmesider fra 2025.
Det kan derfor allerede nu være en god ide at tænke undertekster med ind i dine filmproduktioner. Ikke mindst fordi det jo er fantastisk kundeservice til svagthørende, og alle os der ser film uden lyd på arbejde og studier.

Hvad skal vi leve op til?

WCAG 2.1 deler kravene til tilgængelighed op i 3 niveauer. A, AA og AAA
I henhold til Digitaliseringsstyrelsen, så er det niveauerne A og AA, som det offentlige pt. skal leve op til.
Du kan læse mere om de specifikke krav på W3s hjemmeside

W3 er den organisation der står bag WCAG I bund og grund handler det om, at det der siges i filmene, skal kunne forstås af en hørehæmmet eller en person med andre kognitive lidelser. F.eks. kan en .srt undertekstfil konverteres til braille – blindeskrift.

Hvad gør jeg så med vores gamle film?

Det er ikke noget problem at undertekste eksisterende film og videoer.
Film, der allerede ligger f.eks på Youtube, og er linkede op på en hjemmeside, kan sagtens undertekstes efterfølgende. Dette kan endda gøres uden at du får nyt link, der så skulle skiftes på hjemmesiden mv.
Du kan få en samarbejdspartner til at lave en .srt undertekstfil, som du så efterfølgende kan uploade til filmen på YouTube eller Vimeo.
En bonus ved dette er, at alt det der siges i filmen nu også er søgbart i f.eks. google.
Hvis jeres budgetter ikke er til at hyre et eksternt firma (som os) til at lave disse undertekster, så har vi lavet en guide, der trin-for-trin guider i transskribering og generering af .srt undertekstfiler.

Her kan du se hvordan du selv kan lave .srt undertekstfiler

Få mere at vide om WCAG Du kan læse mere om indholdet i lov om webtilgængelighed på digitaliseringsstyrelsens hjemmeside,

eller på W3s hjemmeside.

Kontakt mig for at tage en snak, og eventuelt lave en rammeaftale i forhold til produktion af nye film og undertekstning af jeres eksisterende – Vi kan helt sikkert lave en løsning der løser jeres behov.

Her kan du læse mere om hvordan vi hjælper det offentlige, når det kommer til filmproduktion:
Filmproduktion til det offentlige

Bedste Hilsner
ISOfilm

YouTube som mediemastodont

DR Medieforsknings, årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier for 2018 viser at danskere mellem 17 – 75 år daglige medie forbrug er på 7,16 timer. Forbruget er faldet med en halv time over de seneste år. Tendensen er dog klar. Vi danskere bliver mere og mere selektive når vi har tid til medier.

Behovet for at undgå kedsomhed, og ikke mindst pleje relationer, er helt afgørende for unges mediebrug.

Især de unge står for en stor del af mediebrugen i 2018. I deres søgen efter nære relationer, et godt grin og undvigelse fra kedsomhed, finder de hurtigt frem til deres fortrukne medie. Tendensen hos de unge, er et større forbrug af medier som:

  • YouTube
  • Netflix
  • Instagram
  • Snapchat
  • Messenger

Og dermed et skarp sving væk fra de traditionelle medier som tv og radio. Et socialt medie som bare stormer derud af, er YouTube.

I 2014 så danskere over 12 år ca. 12 min. YouTube i 2018 er dette tal steget til 23 min.

YouTubes grundlæggende styrkepositioner er mængden af indhold og dertil bredden af brugerbehov. Hvad gør YouTube så specielt er det enorme interessefællesskab der krydser tid, rum og kontinenter. Brugere interagerer med hinanden og kommenterer på videoer, og det at tilhøre et interessefællesskab er blandt de vigtigste årsager til, at brugerne selv uploader videoer.
At se anmeldelser af produkter, film og spil fra ligesindede, og ofte jævnaldrende, er især blandt unge en vigtig faktor for tilhørsforholdet til YouTube. Dette er samtidig en af grundene til, at YouTubere har opnået stor kommerciel værdi de seneste år.

I Danmark bruger 51 % YouTube hver uge. Det er mere end Viaplay, TV 2 Play og HBO tilsammen.

Kan man gennemfører YouTube?

Svaret er nej, der uploades hver minut 300 timers video til YouTube. Det er denne mængde af indhold der gør YouTube unik, der er simpelthen noget for enhver. Det bruger generede indhold giver autentiske oplevelser, som brugerne kan spejle sig i. For de unge bruges YouTube også til at få svar på mange af de spørgsmål, de gør rundt med og som de ikke – af flere årsager – finder svar på fra deres forælde.

Hvad betyder det for min virksomhed?

Det er ikke kun de unge der er på YouTube og bruger mediet, til at indhente viden. Over 80% af alle brugere på YouTube, søger viden og know-how omkring produkter. De ser anmeldelser og unboxing videoer af DINE produkter. Du kan med stor fordel lave video der rammer denne gruppe forbrugere. Svimlende 98% siger de har set en explainer video for et produkt eller tjeneste. Og når nu 79% af forbrugerne hellere vil se en video for at lære om et produkt, end at læse en tekst, så er video måske et medie du skal begynde at tage seriøst. Hvis video oveni købet gør beslutningsprocessen nemmere for dine kunder, så er det en oplagt mulighed for alle typer virksomheder at gøre brug af video.

Mit hemmelige youtubetrick

Youtube

At Youtube er verdens anden største søgemaskine – kun overgået af Google kommer efterhånden ikke som en overraskelse. Men vidste du, at der i skrivende stund er over 1.300.000.000 brugere på Youtube på verdensplan….. – Og hver eneste dag kommer ca 30.000.000 af disse ind på Youtube, for at se film og videoer.

62% af dem er mænd og 38% er kvinder.

På en helt almindelig måned kommer 80% af alle 10-49 årige forbi youtube mindst en gang for at se film.

Ca. 20% af de der starter med at se en video, klikker videre til en ny indenfor de første 10 sekunder. Sørg derfor for at lave en god fængende start med en intro der pirrer seerens nysgerrighed, og giver dem lyst til at se mere. Se mere om hvordan jeg anbefaler at du opbygger din film her.

Men hvordan bliver man så fundet tænker du? – Det er det mit hemmelige trick handler om.

Først og fremmest skal du optimere både din kanal, playliste og filmen efter alle kunstens regler.

Når det så er gjort, så handler det om at du gerne vil have at Youtube foreslår netop DIN film, når seeren har været inde på noget relevant.

F.eks. giver det god mening for en hvidevarerproducent, hvis de dukker op i forbindelse med folk der vil købe køkken og søger køkkeninspiration.

Eller for revisorer og bogholdere at figurere omkring råd og vejledning i regnskab og moms.

Rekruttering og vikarservice ved produktionsmaskiner (de det ofte er forbundet med vækst og øget behov for medarbejdere, at investere i nyt produktionsmateriel)

Banker med finansering og leasingfirmaer skal vises ved fede biler og andre dyrere forbrugsgoder.

osv.

Det vigtige ved mit trick er, at du IKKE skal ligge dig op af konkurrenten- for denne går begge veje. Du bliver foreslået efter dem, og de bliver foreslået efter dig….

Det du gør er:

  • Gå ind på en relevant youtubevideo. Et af de firmaer vi har produceret film og optimeret Youtube for, laver emballage til blandt andet fødevarer industrien. Her giver det super god mening at finde et firma, der producerer maskiner, som putter fødevarer i emballagen, at ligge sig op af. 
  • Når du har fundet den video du vil ligge dig op af, så viser du sidens kilde ( i Firefox er det højreklik, og vis kilde) 
  • Tryk “cmd F” eller hvordan den søgemaskine du bruger får “Find” frem. 
  • Søg efter ordet “Tag” som er betegnelsen for de ord du kan skrive ind under beskrivelsen når du optimerer din youtubefilm. 
  • Nu har du fundet de ord, som dette firma har brugt til sin video. Dem bruger du også, altså de ord der er relevante for dig. Så er der ret stor sandsynlighed for at Youtube vil opfatte sammenhængen mellem jeres to videoer og foreslå dem efter hinanden. 

Det er simpelthen det hele 😃

Sig til hvis du har brug for hjælp med det, eller andet youtube relevant 🙂

YouTube analytics

Jeg har ovenfor lavet en kort video, hvor jeg viser hvordan du finder YouTube analytics, og de vigtigste redskaber her i

YouTube gemmer alle de gode informationer, du skal bruge til at analysere dine film. Det eneste det kræver af dig, er at du kan afkode det YouTube Analytics viser dig.

Det vil jeg gerne hjælpe dig med!

Afspilninger

Her kan du se hvor ofte dine film er set. Det kan være du undrer dig over, nogle ikke er set, eller kun set lidt – men har du eksponeret og offentliggjort dem? Er de imbedded på din hjemmeside og i din mailsignatur?…. Ellers skynd dig at gøre det! Desuden skal du sørge for at dine film er optimeret korrekt i forhold til søgemaskiner, så Google kan finde dem. Se >>DETTE<< blogindlæg med gode tips til optimering af din video..
Husk dog at din film ikke skal på Facebook eller LinkedIn via YouTube-link, men skal uploades direkte. Så må du ligge de 2 visningstal sammen “i hovedet” eller bruge noget som “Hubspot”

Demografi

Hvordan er alder og køn på dit publikum, passer det overens med målgruppen for din film. Har filmen nået en anden målgruppe end forventet. Hvad ligger til grund for dette? Er det markedsføringen der har ramt forkert/rigtigt, og er der grund til at ændre markedsføringen på baggrund af alderen og kønnet på publikum.

Afspilningssteder

Her kan du se, hvor filmene bliver afspillet fra på nettet. Er det direkte fra YouTube, eller er det f.eks fra din hjemmeside hvor den er lagt op – eller hvad med din mailsignatur? Har du husket at få filmen i et link her?

Derudover, er det også muligt at se, hvilke lande dine film vises i. Dog findes der “robotter” og routere der omdirigerer, så landet der vises er et andet end det faktiske. F.eks har vores >>Showreel<< en del visninger fra Sydkorea – og det tror jeg ikke lige, vel?

Enheder

PC, Mobil, eller Tablet… Og hvilket styringssystem anvender de. – Er dine seere på store eller små skærme, og ser de filmen på farten eller på kontoret…..

Hvis jeres visninger primært er på små skærme ( Smartphone) kan I tænke I nærbilleder, og sikre jer at de vigtige detaljer ikke bliver for små.

Kan lide/kan ikke lide

Ligesom på Facebook, kan man give en film et “like” – men man kan også gøre det modsatte, hvis filmen ikke lever op til seerens forventniger. Disse Likes har stor indflydelse på filmens evne til at blive fundet i søgemaskiner, så de er super dejlige at have!

Kommentarer 

Svar gerne på kommentarer. Det er altid dejligt at være i dialog med sin målgruppe.

Deling

Du kan se hvor mange gange dine film er blevet delt… Og hvor de er blevet delt. Det er jo ret interessant at vide, om det er Google+, Facebook, Pinterest, Instagram eller andet der er mest anvendt.

Generelt må jeg indrømme, der går lidt nørderi i markedsføringen, når man sådan kan sidde og følge med i analytics…..Det kan være en tidsrøver, men det kan også være GULD værd. Hvis du kører en TV kampagne er der ingen mulighed for at tilrette filmen løbende – det er lige præcist det disse redskaber kan vise dig, om du skal have gjort.

Værs’go gå i krig med din analyse.

Bedste Hilsner Morten

P.s. Har du en film der trænger til et “tuneup” så giv os et kald på 82 30 40 80. – Vi kan også lave sammen-, om- og ned-klip, så vi retter dine film til, til øvrige web og sociale medier