FBhidden

Videotips til webshopejere

Hvorfor og hvordan du som webshopejer skal bruge video i salg og markedsføring.

Som webshopejer er du sandsynligvis altid på udkig efter nye måder at forbedre dine salgs- og marketingstrategier. En effektiv måde at gøre dette, er ved at inkludere video i din tilgang, da 8 ud af 10 vil hellere se en video fremfor at læse en tekst.

I denne blogpost dykker jeg ned i, hvorfor og hvordan du som webshopejer kan drage fordel af video i din salgs- og marketingindsats, og komme med videotips til din webshop.

Hvorfor skal du bruge video i salg og marketing?

  1. Øget engagement: Videoer fanger hurtigt seernes opmærksomhed og holder dem engageret i længere perioder end tekst eller billeder alene. Dette øgede engagement kan føre til højere konverteringsrater for din webshop.
  2. Forbedret SEO: Søgemaskiner som Google prioriterer websites med videomateriale, hvilket gør det nemmere for potentielle kunder at finde din webshop, når de søger online.
  3. Bedre produkt demonstrationer: Videoer giver dig mulighed for at vise dine produkter i aktion, hvilket giver potentielle kunder en bedre forståelse af, hvad de køber, og hvordan det virker.
  4. Forøget brandbevidsthed: Videoer kan hjælpe med at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem dit brand og potentielle kunder, hvilket fører til øget brandbevidsthed og loyalitet.

Hvordan bruger du video i salg og marketing?

  1. Produkt demonstrationer: Lav videoer der viser dine produkter i brug, fremhæv deres funktioner og fordele. Det du skal tænke i her er vedvarende ekspertviden og råd, det opbygger tillid. Brug Ingen gimmicks eller her-og-nu-tilbud. Se mere om produktfilm her:
  2. Kundeudtalelser/testimonials: Her beviser du overfor din målgruppe at dit produkt/service rent faktisk virker. Du får eksisterende kunder til at fortælle om deres positive oplevelser og udbytte af dine produkter, hvorved de skaber socialt bevis for dine produkters kvalitet. Se mere om testimonials her:
  3. Bag-kulissen optagelser: Giv seerne et glimt ind i dag-til-dag operationerne af din webshop inklusiv hvordan produkterne bliver lavet eller pakket.
  4. Uddannelsesmateriale: Lav videoer der informerer seerne om emner relateret til dine produkter eller industri, positioner eventuelt dig selv som ekspert indenfor feltet.
  5. Sociale medier annoncering: Brug video reklamer på sociale medieplatforme som Facebook, Instagram eller YouTube for at nå potentielle kunder som måske ikke ville have fundet din webshop ellers. Se meget mere om hvordan du kan producere videoer til Facebook her:
  6. Brug Facebook live shopping til at interagere direkte med din kunder mens de hjemme bag skærmen kan se dine varer og købe direkte. – Se dette indlæg specifikt om liveshopping vis Facebook, der for flere webshops er blevet en meget stærk og effektiv salgskanal.
  7. Storytelling kan du arbejde med f.eks vha. VLOGS – Her kan du inddrage målgruppen i din proces, og på den måde knytte endnu stærkere bånd til målgruppen. For eksempel køber vi hos ISOfilm bæredygtig kaffe fra et dansk firma der har egen kaffeplantage i Nicaragua. Hver måned får vi en påmindelse om at bestille kaffe, ofte med en video om høstning, plantning, ristning eller andet der giver os indblik i processen.

Husk din målgruppe:

For dig som webshop ejer, er det som med alle former for kommunikation vigtigt at du først og fremmest har din målgruppe for øje, når du producerer dine videoer. Du skal tænker over hvad der fanger og interesserer dem, og hvad de opnår eller undgår ved at benytte dine produkter/services.

Nogle gange ser jeg videoer hvor afsenderen går vældig op i farver og stoftyper, eller tykkelser mv. Det handler alt sammen om egenskaberne ved produktet. Du opnår en meget stærkere effekt, hvis du fokuserer på de fordele der er ved dit produkt, og det udbytte kunden får af det. – Se evt mere om EFU-modellen her:

Hvis du er interesseret i hjælp til at lave en skarp videostrategi, eller sparing omkring din eksisterende. Eller hvis du har brug for hjælp til produktion af film til din Webshop, så tag endelig fat på mig i dag, så tager vi en uforpligtende snak om hvad næste skridt kan være.

Den gode tekst – Hvordan du forfatter en skarp speaktekst til din videoproduktion

Når du skriver tekster der skal indtales over din video, er der mange ting du skal have med i overvejelserne. Der er mange fordele ved at bygge filmen op omkring et speak, frem for at lade en person udtale sig. Der er bestemt også nogle ulemper, men nu fokuserer vi på fordelene 😉

En speaktekst, der nedskrives på forhånd, og indtales seperat fra optagelserne til din film, har du i din hule hånd. Det vil sige, at du kan veje og vægte hvert eneste ord. Vurdere ordlyd, ladning og betydning, samt overveje, hvordan din målgruppe vil fortolke det, der siges. Det er en stor magt, men også et stort ansvar…..

Hvis du undertekster din film med en .srt fil, har en velforfattet speaktekst ydermere den fordel, at alt du har inkluderet i den er indekseret, og altså dermed kan findes i f.eks. Googlesøgninger. Overvej derfor nøje dine ord. Se mere om undertekster og SEO

Det absolut vigtigste du skal have for øje, når du skriver din speaktekst er, at den skal passe til den film du har i tankerne. Den skal altså have det samme formål og mål, og være henvendt til den samme målgruppe.

Målgruppen

Når du skriver speaktekster til din film er det derfor vigtigt at du har din målgruppe for øje – ellers falder budskabet helt ved siden af. Derfor er mit bedste råd, at sætte modtageren i fokus, så du får større succes med din tekst og dit budskab.

Du skal altså tænke over hvem der skal se din film. Hvad “tænder” de på. Er de til fakta eller følelser? Hvorfor ser de filmen, og hvad vil du have ud af at de ser din film. Det du siger skal være super relevant for målgruppen.

Disposition

Inden du gå i gang med at formulere de helt konkrete ord, som du vil have med din speaktekst, er det en rigtig god ide at lave en disposition – så får du et overblik over, hvad du gerne vil have med, og i hvilken rækkefølge det skal være. Når du arbejder med din disposition får du også hurtigt et overblik over om du kan “nøjes” med én film, eller om du måske når bredere, længere og skarpere ud, hvis du laver en lille serie af film, med hver sit hovedbudskab.

Budskab

Afhængig af, hvilken type film du skriver tekst til, skal du nemlig nøje overveje, hvor mange budskaber du skal “fylde” i. Jeg vil som regel anbefale ét hovedbudskab og 2-3 underbudskaber.

En seer skal altid fanges helt i starten af din film. Derfor er det vigtigt, at italesætte det centrale/ hovedbudskabet i de første 10-15 ord, så seeren får lyst til at se videre. Ved at starte med det centrale, fanger du modtagerens interesse og giver lyst til at se med videre.

Længde på speaktekst

Jeg bliver tit spurgt om, hvor lang en film til nettet skal være. Det kommer jo rigtig meget an på, hvad formålet med filmen er, og hvem seeren er. Men overordnet set skal filmen ALDRIG være længere end du har godt indhold til.

En tommelfinger regel i forhold til speak er, at der går 125-150 ord pr minuts film.

Det er vigtigt at teksten opbygges i tone og længde, så der ikke tales i ét væk hen over hele filmen. Seeren skal have luft til at fordøje det der er blevet sagt – helst mens flotte illustrative optagelse understøtter det budskab, der er kommet. f.eks kan speaken have fortalt om “Høj faglighed og professionalisme”, hvorefter vi ser kompetente glade medarbejdere udføre forskellige arbejdsopgaver med rank ryg og lys i øjnene.

Tænk på forhånd over hvilket medie din film og dermed speaktekst er tiltænkt, så ved du også ca., hvor mange ord du har at arbejde med. Se mere om opbygning af film til forskellige medier.

Kompleksitet

Teksten skal være letlæselig og ligetil, så undgå at bruge for tunge, sammensatte ord og lange sætninger – det samme gælder også for fagsprog. Du skal tænke på, at din speaktekst skal læses op af en speaker, og den skal derfor være i talesprog. Sætningerne skal være korte, så speakeren får naturlige ophold, hvilket gør at vi kan klippe en mere harmonisk film omkring det der siges.

Sammenhæng og overblik

For at give seeren den bedste oplevelse, er det især vigtigt at du skaber sammenhæng og overblik i det du skriver om, og ikke kører for meget ud på et sidespor. Hold din tekst kort og “to the point”, og hav gerne en rød tråd i form af billedsprog eller metaforer som relaterer sig til de optagelser speaken skal indtales over.

Plads til læseren

Det er vigtigt at du giver modtageren plads til at tænke selv. Undgå derfor at lave for beskrivende og udpenslede sætninger, der ikke udfordrer modtageren. Undgå at sige det indlysende, lav hellere “setups” så seeren selv skal tænke sig til noget. Når vi selv har “regnet noget ud”, husker vi det bedre.

CTA

Husk at afrunde din speaktekst med et Call-To-Action, så du på en elegant og naturlig måde fører seeren videre til den handling der var målet med din film.

Se mere inspiration til at skrive tekst til voice overs. Kontakt mig hvis du vil vide mere om, hvordan du bedst muligt producerer film med forfattet og indtalt speaktekst over, eller hvis du har brug for hjælp med din næste produktion.

Vil du lære mere om at skrive speaktekster og producere dine egne film i høj kvalitet, med fokus på målgruppen og budskaberne, så er vores videokursus måske noget for dig. Se mere om det her: