FBhidden

5 Tips til at stå foran kameraet

Morten Schultz

Kender du det? Du skal til at optage en video, måske en reklame, noget content til din virksomhed eller noget helt tredje. Pludselig begynder tankerne at køre: Hvad skal jeg sige? Hvordan ser jeg ud? Hvad hvis jeg glemmer noget?

Bare rolig. Vi har samlet 5 enkle tips, der skaber mere ro i optagelserne og hjælper dig med at stå skarpt foran kameraet.

Som du kan se i videoen, forklarer Morten de fem tips. Du kan også læse dem her:

1. Forbered dig grundigt

En tydelig struktur gør det markant lettere at formidle dit budskab. Brug stikord eller punktform, så du ved præcis, hvad du vil sige og optage.

Tip: Brug vores skudliste skabelon til at planlægge tidslinje og optage punkter.

Skabelonen er en tjekliste, der hjælper jer med at holde styr på, hvad der er optaget, og hvad der stadig mangler. Arbejder I flere sammen, skaber den også en fælles forståelse af optagelserne, hvilket gør processen både lettere og mere effektiv.

2. Vælg de rette omgivelser

Optag i rolige omgivelser uden støj og forstyrrelser. Dine omgivelser skal understøtte det, du taler om, så videoen får en klar rød tråd.

Tip: Undgå stribet tøj, det kan skabe visuelle forstyrrelser på kameraet.

3. Brug en støtteperson

En kollega eller ven kan give ærlig feedback på både dit indhold og dit kropssprog. Ofte opdager andre detaljer, du selv overser.

4. Giv dig selv god tid.

Videoproduktion er ikke live-tv. Du kan altid tage flere takes, indtil du er tilfreds. God tid giver ro og ro giver bedre optagelser.

5. Inddrag dækbilleder

Dækbilleder skaber variation, hjælper seeren med at forstå dit budskab og gør videoen mere professionel.

Brug vores storyboard skabelon til at planlægge relevante dækbilleder.

Skabelonen kan følge dig gennem hele optagelsen. Den giver et klart overblik, så du altid ved, hvordan videoen skal bygges op, og hvordan du efterfølgende skal redigere den.

Vi hos ISOfilm håber at disse tips kan hjælpe til at få skabt noget tryghed omkring optagelserne, men også at kunne skabe din integration på videoen kan blive og nå nye højder. 

I samme anledning, når vi snakker omkring tips til videooptagelse, så har vi også lavet en tidligere blogindlæg omkring Videotips til webshopejere 

Du kan også læse vores tidligere blogindlæg med tips til video content. 

God fornøjelse med optagelserne

// ISOfilm 🎥

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gode tips og tricks fra os fra ISOfilm, eller fra spændende
gæste bloggere med stort “know-how” indenfor markedsføring med video