FBhidden

Video på hjemmesiden

Lykke Schultz
Lykke Schultz
Projektkoordinator - Partner

Sådan får du mere opmærksomhed med video på din hjemmeside 

Video er en effektiv måde visuelt, at formidle virksomhedens værdiererfaringer og produkter – så din virksomhed skinner igennem!

Mere end 90% bliver draget til at se videoer på hjemmesider. Video er derfor et fantastisk værktøj til at fange kundens opmærksomhed.

Video på hjemmesiden er din måde, at målrette dit budskab direkte til din målgruppe og er med til at gøre din virksomhed mere synlig og interessant.

Det hele handler om at få de rette redskaber til, at netop din virksomhed kan vokse og få en masse opmærksomhed. Med Video på din hjemmeside vil  din virksomhed få stor opmærksomhed fra dine kunder samt mulighed for mere omsætning, da visuel markedsføring rammer bredt og dybt.

Her er 3 gode råd til, hvordan du får mest ud af video på din hjemmeside.

Relevant for målgruppen: 
For at ramme målgruppen, er det vigtigt at kende dem, og vide hvad deres “pain” er. Hvilket problem løser du for dem, eller hvilke udfordringer slipper de for når de samarbejder med dig. Videoen til din hjemmeside kan sættes op, så de først ser “what if” med et uhensigtsmæssigt scenarie, og derefter gå over til situationen hvor du forhindrede “ulykken” eller hjalp dem videre.

Personlig og troværdig: 
Resultatet er loyale kunder. Det er vigtigt at vise personer og identitet bag din virksomhed. Folk elsker når de kan fornemme personlighed, ærlighed og troværdighed i en virksomhed, så de ved, at det er “rigtige” mennesker der står bag. Dette vil resultere i mere loyale og mere handlekraftige kunder. Hermed ikke sagt at I alle skal på skuespillerskole og opføre lange monologer i filmen – her kommer vi ind og hjælper jer til at finden den rigtige løsning til at få jeres identitet kommunikeret ud gennem video.

Unikt videoindhold: 
Vil du forbedre din placering på Google, øge klikraten og konvertering på dine produkter, så er unikt indhold vejen frem. Unikt indhold styrker dit brand og øger dit salg da det løfter din placering i Googles søgeresultater (SEO). Det er meget vigtigt, at videoen er relevant for de kunder, du gerne vil ramme og skal også hænge sammen med de ord der står på hjemmesiden. Derfor er det vigtigt at have et unikt indhold på din hjemmeside, som hjælper din målgruppe med, at finde din virksomhed blandt mange andre konkurrenter. Din video på hjemmesiden kan vejlede dine kunder i at bruge funktionerne på DIN hjemmeside og give en bedre brugeroplevelse. Videoen kan også være en vejledning i brugen af dine produkter, hvilket kan mindske antallet af reklamationer og øge din kundetilfredshed – husk at glade kunder også sladrer…..

Der er mange muligheder for at benytte video på hjemmesiden.

  • Den mest brugte er profilfilm, hvor der laves en “Iframe” på siden, hvor videoen vises i.
  • Der er dog også rig mulighed for at være mere kreativ, med produktfilm og instruktiosfilm, der hjælper brugeren til bedre købsoplevelser, som beskrevet ovenfor.
  • Noget vi ser meget for tiden, er de levende videobaggrunde. Her sættes flotte og sigende optagelser sammen og bruges på forsiden, istedet for det klassiske slideshow.
  • Og som noget ret nyt, er vi begyndt at opleve stigende efterspørgsel på levende profilbilleder, for at overraske de besøgende på hjemmesiden, og give dem en følelse af at blive mødt meget personligt når de læser “om os”.

– alt sammen for at give en bedre og mere personlig oplevelse når hjemmesiden besøges, hvilket øger tiden der bruges på hjemmesiden, hvilket øger hjemmesidens placering i Google.

Meget mere end en videoMængden på videoer er vokset meget gennem de seneste år, hvor det næsten er gået hen og blevet en konkurrence mellem virksomheder at have den mest gennemtrængende kreative video. Video er blevet en så vigtig del af markedet og en nødvendighed, så hvis du ikke har en video risikerer forsvinde i mængden. 
Hvert minut uploades over 300 timers video på Youtube, så hvis ikke din video har den rigtige målretning og indhold, set i forhold til målgruppen, så vil de aldrig komme til at se den.
Korte videoer på de sociale medier kan ramme bredt, men ikke langvarigt, da de sociale medier fungere som et medie, hvor kun de mest gennemtrængende videoer, kan få lov at blive set og blive top of mind hos seeren – dette skyldes algoritmerne, der giver større spredning til de videoer seerne reagerer på, og mindre til de der scrolles over. Derfor er det ikke sikkert at din målgruppe ser din video, imellem alle andre konkurrerende videoer på siderne.
En video på din hjemmeside vil gavne både virksomheden og hjemmesiden, hvor indholdet i disse videoer er mere detaljeret og målrettede, da kunden allerede ved hvilket produkt de søger. De fleste videoer embeddes på hjemmesiden via link fra Youtube, for at holde loadhastigheden nede på siden – bedre brugeroplevelse og SEO – og det er her undertekster kommer ind i billedet. Undertekster i en video er et must i forhold til søgeoptimeringen på din hjemmeside og for at holde på kundens interesse, optimere kundeoplevelsen og søgning på din hjemmeside. Når din film er undertekstet, er alt der siges af personer eller speaker i filmen også indekserbart i forhold til google, og dermed kan du findes på de løsninger der præsenteres i filmen.

Så det er kort og godt bare om at komme igang med at vælge indholdet til din video til hjemmesiden, så du kan blive fundet af dine kunder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gode tips og tricks fra os fra ISOfilm, eller fra spændende
gæste bloggere med stort “know-how” indenfor markedsføring med video

  • Video i din markedsføring

    Få ti tips til hvordan du bedst bruger video i din markedsføring

  • Ved tilmelding accepterer du at modtage e-mail markedsføring fra ISOfilm
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.