ru

Reklamevideo. Undgå de fem fejl, der får din video til at floppe

19.02.2018

  
Kategori: Tips og tricks


5 fejl, der får din virksomheds reklamevideo til at floppe

En reklamevideo er effektiv markedsføring, som din virksomhed også kan få glæde af.
I ISOfilm kender vi alle de typiske fejl, virksomheder gør med video-markedsføring. Læs her, hvilke faldgruber du skal undgå.

Fejl 1: Du bruger for lidt tid på forberedelse af reklamevideoen

Mange har alt for travlt! Men det er synd, for det er umuligt at lave en vellykket video uden god forberedelse.
I ISOfilm bruger vi faktisk tit mere tid på at forberede optagelsen end på at stå bag kameraet.
Først får vi en snak med dig om din virksomhed, dine kunder og dit produkt. Sammen finder vi frem til, hvor videoen skal optages, og hvordan budskabet skal formuleres. Det sikrer, at modtageren faktisk får det budskab, der understøtter din virksomheds salg.
Forberedelsen sparer samtidig en masse tid bag kameraet. Der skal simpelthen færre optagelser til, før videoen kan færdiggøres og sendes ud.
Her kan du finde vores gratis værktøjer til forberedelse af din reklamevideo

Fejl 2: Du fokuserer på virksomheden – ikke seeren

Fejl nummer 2 ser vi i alt for mange videoer fra virksomheder.
Problemet er, at videoen handler for lidt om seeren og alt for meget om virksomheden.
Det bliver publikum hurtigt trætte af. I en reklamevideo skal du ikke fortælle hele virksomhedens historie eller fordybe dig i detaljer om produktet.
Du skal henvende dig til læseren i du-form og fortælle, hvordan produktet kan løse et problem for ham.

Fejl 3: Din video er for lang og vævende

Alt for mange videoer bliver aldrig set til ende, fordi de er for lange.
Tålmodigheden er kort online, så kom til sagen og få leveret budskabet straks!

Fejl 4: Du tror, at samme video kan bruges overalt online

Du spekulerer nok over, hvor det er bedst at dele netop din virksomheds video.
Det afhænger selvfølgelig først og fremmest af, hvem du gerne vil nå ud til med virksomhedens budskab.
Men du kan sagtens få redigeret video-optagelsen, så du får flere færdige videoer, der passer til forskellige sociale medier.
Det koster lidt ekstra, men investeringen er pengene værd, da videoen når ud til mange flere.
Hvis du fx ønsker at vise videoen både på Facebook og YouTube, skal Facebook-videoen være kortere end YouTube-videoen.
Forskellen er nemlig, at seerne har forskellige forventninger: Når din seer logger på Facebook, kommer han for at se sine venners updates. Her kan du læse mere om webreklamer og reklamer der skal bruges online
Men på YouTube forventer han at se videoer. Tålmodigheden med din video er lidt større, og derfor kan den tit være lidt længere. Desuden giver Youtube film der kan fastholde seere i længere tid mere organisk rækkevidde, hvilket betyder at Youtube viser din film til flere. Se vores 6+ bonustip til Youtbeoptimering

Fejl 5: Du bruger ikke tid og penge på at distribuere videoen online

Når videoen er klar, skal den ud til publikum! Men desværre bliver glæden tit for kort.
Alt for tit får videoen lov at samle spindelvæv på hjemmesiden, når den er delt lidt tilfældigt her og der på nettet.
Sådan behøver det ikke være. Med en god strategi og lidt penge til annoncer skaber videoen trafik og kunder igen og igen. Og husk at her gælder det igen om at strategien er gennemtænkt, og at der er sammenhæng. En Fantastisk film uden markedsføring bag bliver ikke set af nogen. Men på den anden side bliver ”lort” heller ikke bedre af at blive spredt – hvis du forstår hvad jeg mener J


5 tips til videoproduktion, der skaber salg i din virksomhed

  • Begynd i god tid. Du kan ikke producere en reklamevideo 2 dage før produktlancering. Vi anbefaler, at du kontakter os mindst 2-3 måneder før din video skal være klar til deling. Så JA, vi producerer julefilm i august, og redigerer sommerferie i december….
  • Husk, at seeren skal spille hovedrollen i videoen.
  • Gå til sagen med et kort og præcist budskab.
  • Udvælg medier i forvejen, så vi kan tilpasse filmen precist for den største effekt. Overvej også, om du vil have flere versioner af samme video for at nå længere ud.
  • Læg en strategi for markedsføring, så reklamevideoen skaber trafik – også i fremtiden.

    Læs mere om hvordan vi arbejder når vi producerer dine Reklamefilm

 



Lykke Schultz Af Lykke Schultz

comments powered by Disqus

ISOfilm Blog

På vores blog kan du blive klogere på film og videoproduktion. Du vil får gode tips og tricks fra os fra ISOfilm, eller fra spændende gæste bloggere.

Seneste blogindlæg


 
Kontakt Få et uforpligtende tilbud
Hos ISOfilm tror vi på at det nytter at hjælpe sine kunder, og med en god instruktionsvideo eller undervisningsvideo er du godt på vej til at skabe de gode kunderelationer. Lad os hjælpes ad!